Brøndby IF sagde tidligere på sommeren farvel til Mads Hermansen. Nu har de fundet hans afløser. Klubben fra Vestegnen er tæt på at have fundet en afløser for Mads Hermansen. Det eneste, der mangler, er et lægetjek og en underskrift.
Ifølge Ekstra Bladet køber Brøndby IF den 24-årige
Leopold Wahlstedt i Odd.
Den danske storklub betaler på den gode side af fire millioner kroner for svenskeren. Inden han bliver officielt præsenteret, skal han igennem sit lægetjek. Det er planen, at det kommer til at ske i den kommende uge.
Ekstra Bladet har talt med kilder tæt på handlen, der fortæller, at han får en treårig kontrakt. Han kommer derfor til at stå mellem stolperne i Brøndby frem til 2026.
Mediet oplyser ligeledes, at der har været forhandlinger om købet af Wahlstedt i flere uger. Det har især været prisen, der har været årsag til de langtrukne forhandlinger. Klubberne har haft svært ved at blive enige, men det er nu lykkedes dem at nå i mål.
Alle detaljer er kommet på plads, hvorfor der kun mangler et lægetjek og en underskrift. Derfor kan Wahlstedt inden længe kalde sig selv for Brøndby-målmand.
Et skifte kan dog tidligt blive gennemført tirsdag i næste uge, da transfervinduet i Norge først åbner 1. august.
Det har også betydet, at Odd ikke har haft mulighed for at hente en afløser. Angivelig er dette en af årsagerne til, at de ikke har ønsket at slippe ham før nu.
Når den svenske målmand melder sin ankomst i Brøndby, kan Superliga-klubben endelig binde løkken på deres jagt efter Mads Hermansens afløser. Han blev solgt til Leicester tidligere på sommeren.
Ud over Wahlstedt, har Viborg-målmanden Lucas Lund også været på radaren i Brøndby.