gettyimages 1231584902

Brøndby IF interesseret i spansk sportsdirektør

Fodboldmaj 20 2023, 11:24
Brøndby IF siges at have interesse i at hente en spansk sportsdirektør til klubben. Angiveligt har der allerede været et møde mellem ham og formand Jan Bech Andersen.
Tidligere denne måned blev det rapporteret, at Brøndby-formand Jan Bech Andersen aktivt leder efter en ny sportsdirektør. I denne forbindelse skulle han have haft et møde med den spanske sportsdirektør Miguel Torrecilla.
Efterfølgende har han over for B.T. afvist, at de leder efter en ny sportsdirektør. Faktisk forklarede han, at der ikke er en udskiftning på vej i ledelsen overhovedet.
På trods af dette, så bliver rygterne om en ny sportsdirektør ved med at svirre. Dette er endda ikke kun tilfældet i Danmark, da der også er rygter i det spanske.
Ifølge avisen Marca skulle Torrecilla nemlig være på radaren i Brøndby. Derfor kan det ikke udelukkes, at der fremadrettet vil komme et mere spansk islæt i klubben.
Torrecilla har på det seneste været på udkig efter et nyt arbejde, men har endnu ikke fundet dette. I november sidste år forlod han Real Zaragoza, og siden da har han set sig om efter nye muligheder.
Sportsdirektøren har en fortid i flere andre klubber, hvoraf et par stykker af dem er større klubber. Tidligere har han været forbi både Waasland-Beveren, Sporting Gijon, Real Betis og Celta Vigo.
Ydermere skriver bold.dk, at han har tråde til det nye ejerskab i Brøndby, Global Football Holdings. Det samme selskab ejer nemlig en andel af klubben Waasland-Beveren.
For tiden er det Carsten V. Jensen, der er fodbolddirektør i Brøndby IF, men han kan tilsyneladende være på vej ud.
Mest læste