Jude Bellingham er denne sommer skiftet til Real Madrid, og allerede nu bliver han hyldet af træner Carlo Ancelotti. Ancelotti lægger ikke skjul på, at han er vild med Bellingham. Efter deres kamp mod AC Milan, har han hyldet ham og beskrevet ham som den 'komplette midtbanespiller'.
Den unge englænder fik sin uofficielle debut for Real Madrid i deres opgør mod AC Milan. Her endte det med en spansk sejr på 3-2.
Bellingham, der blev hentet i Dortmund, spillede 64 minutter af kampen i Los Angeles. Derefter blev han skiftet ud af Ancelotti, der valgte at sende Nico Paz på banen.
Efter kampen har Ancelotti understreget, at han ser Bellingham som 'en fantastisk spiller'. Han er derfor godt tilfreds med indkøbet, der har kostet Madrid hele 88,5 millioner pund.
"Jeg var virkelig imponeret over Bellingham," siger Ancelotti til Real Madrid officielle hjemmeside.
"Bellingham spillede rigtig godt, og holdet skal vænne sig til hans kvalitet, hvilket er utroligt. Hans ankomst på banen er enormt vigtig for holdet."
"Han er en fantastisk spiller, der er meget vigtig for os, fordi han er en komplet midtbanespiller. Han bringer virkelig tempo og intensitet til spillet."
"Han bevæger sig ekstremt godt uden bold, og han er anderledes end de andre midtbanespillere, vi har. Han udnytter det frie rum bedst muligt og tilføjer endnu en dimension til denne trup, hvilket er fantastisk."
Bellingham var også på radaren i flere Premier League-klubben denne sommer. Flere af dem gav ham lukrative tilbud, men i sidste ende faldt valget på Real Madrid.
Den 20-årige midtbanespiller har fået en lang kontrakt med den spanske storklub, der løber frem til sommeren 2029.