Carlo Ancelotti har tilsyneladende ikke et positivt syn på danske Christian Poulsen, som han tidligere har kaldt en 'kujon'. I 2010 blev danske Christian Poulsen hentet til Liverpool i en alder af 30 år, efter Roy Hodgson overtog posten som træner.
Hodgson vidste sandsynligvis godt, at det var et sats at hente den danske spiller, men efter at have arbejdet sammen med ham i FC København, var han overbevist om, at det kunne fungere.
Der var dog flere tegn på, at det var et sats for Hodgson at hente Poulsen. Faktisk kunne han blot have spurg nogen med tilknytning til AC Milan, hvad de mente om ham.
Tilbage i 2005/06-sæsonen tørnede Milan sammen med Schalke, hvor Poulsen spillede dengang, i Champions League-gruppespillet.
I en af kampene startede Poulsen på midtbanen for den tyske klub, hvor han fik til opgave at håndtere brasilianske Kaka.
Carlo Ancelotti, der dengang stod i spidsen for Milan, holdt sig ikke tilbage, da han dengang udtalte sig om Poulsens spil efter kampen.
"Normalt prøver jeg at være rationel, når jeg dømmer, men Poulsen er en kujon," sagde Ancelotti efter kampen ifølge mediet Liverpool Echo.
"Han spiller sit spil, når dommeren ikke ser. Han begynder at sparke og skubbe til sine modstandere, når dommeren vender ryggen til."
"Han er en kujon, og han burde ikke spille fodbold."
Kampen fik også daværende Milan-chef Adriano Galliani til at indrømme, at klubben overvejede at indgive en klage til UEFA over Poulsens spil under kampen.
"Den første årsag er, at dommeren ikke så eller straffede det, vi gerne vil tale om," sagde Galliani.
"Jeg gentager - skulle Milan beslutte sig for at præsentere en videorapport om, hvad der skete, vil UEFA analysere det."