Daniel Agger har haft den store pengepung fremme. Han og hustruen har nemlig købt en bolig i Valby for 38,5 millioner kroner.
Det kunne godt tyde på, at Daniel Agger og hustruen, har planer om at blive i Danmark. Det er nemlig kommet frem, at parret har købt en villa i Valby til intet mindre end 38,5 millioner kroner ifølge nyeste tal fra tingbogen.
Parret får masser af plads at boltre sig på, da villaen har et areal på 325 kvadratmeter fordelt på otte værelser. Desuden ligger den på en grund, der har et samlet areal på 921 kvadratmeter.
Tidligere ejer af den store villa, er en virksomhed, der investerer i og udvikler ejendomme.
Denne virksomhed udbød oprindeligt ejendommen til 45 millioner kroner, hvorfor det er lykkedes for den tidligere Liverpool-spiller at få slået en god slat af prisen.
Villaen blev købt af den tidligere ejer for et år siden. Dengang blev den købt for 24,5 millioner kroner, hvorfor der er tale om ganske klækkelig fortjeneste, alt afhængigt af, hvad der er lavet af renoveringer i mellemtiden.
Både Daniel og Sofie Agger er registreret med bopæl i Spanien, hvor de har en stor villa, der ifølge SE og HØR blev købt for intet mindre end 120 millioner kroner i 2018.
Hvad der kan antyde, at han er på vej retur til Danmark er, at han er træner i HB Køge. Det betyder naturligvis, at han tilbringer en del tid i Danmark.
Daniel Agger har ikke udtalt sig om købet af den store villa i Valby, hvorfor det ikke vides, om den er købt med henblik på at flytte hjem til Danmark.