Liverpool skal potentielt indstille sig på at klare sig uden Darwin Nunez, når de tirsdag tørner sammen med Real Madrid i Champions League. Der er tvivl om, hvorvidt Darwin Nunez når at blive klar til tirsdag, hvor Liverpool skal spille imod Real Madrid i Champions League.
Årsagen til, at der er tvivl om, hvorvidt han vil være i stand til at spille med i den vigtige kamp er, at han har pådraget sig en skade i den ene skulder.
Lørdag aften sikrede Jürgen Klopps tropper sig en sejr på 2-0 over Newcastle på St James' Park, hvilket sikrede dem tre vigtige point til kontoen i Premier League.
I samme kamp stod Nunez for at score det første mål, men pådrog sig også en skade i skulderen, da han landede hårdt ned på den under kampen.
Netop dette har ført til, at der ifølge Daily Mail er stor tvivl om, hvorvidt han når at blive klar til tirsdag aften, hvor de skal spille mod Real Madrid.
Den unge angriber blev skiftet ud kort tid, inden der var spillet en time af kampen, hvor han blev afløst af Roberto Firmino.
"De dårlige nyheder er, at Darwin har noget med sin skulder, så vi får se," lød det fra Klopp efter kampen ifølge Daily Mail.
"Han var nødt til at blive skiftet ud på grund af skade, og vi har brug for yderligere undersøgelser. Jeg kender ikke omfanget på nuværende tidspunkt. I øjeblikket er det smertefuldt. Forhåbentlig er det bare smertefuldt og ikke mere."