gettyimages 1492085970

Efterspørger seneste nyt i efterforskningen af Manchester City

Fodboldokt. 26 2023, 11:55
Manchester City er fortsat under efterforskning for en lang række økonomiske regelbrud. Intet nyt har dog været meldt ud i længe.
Mediet The Telegraph kunne onsdag rapportere, at Premier League ønsker at give Everton en straf på 12 point, fordi de har brudt FFP-reglerne.
Sagen overgår nu til en uafhængig kommission, der skal behandle den yderligere. Der er dog meget, der tyder på, at Liverpool-klubben er i problemer.
Dette har fået Liverpool-legenden Jamie Carragher til at lange ud på de sociale medier. I lyset af sagen mod Everton, der er anklaget for et enkelt brud på FFP-reglerne, vil han have en opdatering på Manchester City-sagen. De er nemlig anklaget for hele 115 regelbrud.
"Premier League vil trække tolv point fra Everton på grund af et brud. Man City ender i National League North, hvis Premier League får sin vilje," skriver Carragher på X, og tilføjer:
"Utroligt mange historier er udkommet om Evertons situation, men der har været stille om Manchester City, selvom de har 114 flere sigtelser. Og sagen har stået på i meget længere tid."

The PL want a 12 point deduction for Everton for one charge. Man City are going to end up in the National League North if the PL get their way!! Unbelievable the amount of stories that come out about Everton’s situation, but Man City’s, which has 114 more charges & has gone on…

John Percy
John Percy
@JPercyTelegraph

Premier League demands 12-point deduction as maximum punishment if Everton are found guilty of breaching financial rules. Important to note that final decision will be made by an independent commission. Everton maintain they have complied with the rules telegraph.co.uk/football/2023/…

72.4K
Reply
Grunden til, at det tager længere tid, er formentlig det store antal anklager. Ligeledes strækker disse brud sig også over flere år, ligesom klubben gør sit for at gøre efterforskningen besværlig.
Everton er anklaget, fordi de har tabt 371,8 mio. pund. Klubben mener dog, at de ikke har brudt reglerne, fordi Premier League tillod større tab i kølvandet på pandemien.
City har derimod en lang række anklager mod sig. Bl.a. er de anklaget for at have oppustet deres sponsorindtægter, og at betalingen kommer direkte fra ejerskabet. Desuden skulle tidligere træner Roberto Mancini også have fået løn under bordet.
Manchester-klubben har angivet, at de har i sinde at bekæmpe hvert eneste af de 115 punkter i anklageskriftet. Det betyder, at der kan gå flere år, før der kommer en konklusion i sagen.
Mest læste