Fans er nærmest i chok over en voksfigur af Manchester United-legenden Wayne Rooney, der findes på et museum i Gdansk i Polen.
En voksfigur af Wayne Rooney, der er placeret på et museum i Gdansk i Polen, har fået fans til at græde af grin.
Voksfiguren, der må være lavet forud for stjernens hårtransplantation, minder om Manchester United-legenden.
Den tidligere United-spiller er blevet iført en rød Adidas-trøje og et par sorte bukser, som matcher det blonde hår og et strejf af skægstubbe.
"Det er det mest skræmmende, jeg nogensinde har set," har en bruger skrevet på Twitter.
"Jeg har set dette billede 10 gange i dag, og bare antaget, at det var noget Star Trek-relateret," lød det fra en anden.
"Hvorfor ligner han en træner i en søndagsklub, hvor spillerne siger: 'Han var en del af et Premier League-hold, da han var yngre, men alkohol ødelagde ham'," fortsatte en tredje.
En helt fjerde fan valgte at sammenligne ham med den nærmest ikoniske Wealdstone Raider. En femte tilføjede følgende: "For at være retfærdig, så er det præcis sådan, at en polsk Wayne Rooney ville se ud."
Ved siden af Rooney stod en voksfigur, der skulle forestille polske Robert Lewandowski. Heller ikke her havde man ramt helt plet med udseendet.
Det er dog værd at tilføje, at det ikke er helt så let at lave en voksfigur. Det kan du bare spørge Madam Tussauds om. De lavede i 2006 en udstilling af det engelske landshold i forbindelse med VM.
Der blev brugt mere end 450 timer på at lave denne udstilling, men det var ikke nok til at føre det engelske landshold til triumf.