FC Barcelona er stadig i gang med at rydde ud i truppen, og det kan betyde, at de skal handle med Saudi-Arabien. De har et stort ønske om at rydde ud i truppen. Det skyldes, at de har brug for at nedbringe deres lønudgifter, for at kunne hente nye spillere og registrere kontrakter.
Derfor ønsker de blandt andet at skille sig af med en spiller som forsvarer
Clement Lenglet.
Og nu lyder det, at de skulle være i dialog med Al-Nassr, som ønsker at hente Lenglet til Saudi Pro League.
Mundo Deportivo skriver, at den saudiarabiske klub er villige til at give Lenglet et lukrativt tilbud, hvis han er klar til at fortsætte sin karriere i Mellemøsten.
Denne beslutning var Cristiano Ronaldo en af de første stjerner til at træffe. Denne sommer har Al-Nassr også hentet både Marcelo Brozovic og Sadio Mane, som ligeledes har fået meget lukrative kontrakter i klubben.
I Barcelona er man glade for at høre, at Lenglet skulle være et transfermål for den olierig klub. De har længe forsøgt at sende ham videre, og de ser det derfor som en gylden mulighed.
Den franske forsvarer tilbragte hele sidste sæson på et lejeophold i Tottenham. Han er klar til at gøre sit skifte permanent, men det er endnu ikke blevet en realitet.
Barcelona forventer ikke at kunne få en stor sum penge for Lenglet. De ser det heller ikke som en nødvendighed. Derimod ønsker de blot at skille sig af med ham, så de kan spare hans løn i budget.
Lenglet var egentlig blevet udtaget til Barcelonas turné i USA. Til trods for dette, dukkede han ikke op, og var derfor ikke til rådighed for Xavi.