gettyimages 1456055223

FC Barcelona mister 440.000 følgere på 48 timer på grund af dette billede

Fodboldjul. 03 2023, 13:48
Det kan koste dyrt at dele de 'forkerte' billeder på de sociale medier. Det har FC Barcelona lært på den hårde måde.
FC Barcelona har for nylig delt et billede på det sociale medie Instagram, som har kostet dem dyrt.
For en uge siden delte de et billede på det sociale medie af tre regnbueflag. Med til billedet har de skrevet teksten: 'Vi flager med regnbueflaget for at hylde LGTBQI+'.
Sådan lyder det fra det spanske medie Mundo Deportivo.
Regnbuens farver er i de senere år blevet kendt som et symbol på LGBTQI+-rettigheder. Det var naturligvis også for at hylde disse rettigheder, at den spanske klub valgte at dele billedet.
Ydermere var det heller ikke et helt tilfældigt tidspunkt, billedet blev delt på. FC Barcelona delte nemlig billedet i forbindelse med den internationale Pride-måned.
barca flag
I skrivende stund kan den spanske klub bryste sig af at have omtrent 122 millioner følgere på Instagram. De har dog haft flere, end de har i dag.
Mundo Deportivo mistede nemlig hele 306.000 af dem i løbet af 24 timer, efter de havde delt det føromtalte billede. Næste dag mistede de yderligere 134.000 følgere.
I kommentarsporet er der også mange fans, der har givet udtryk for deres utilfredshed. Der er endda folk, der har skrevet, at de brækker sig over det.
Ydermere er der også mange fans, der har valgt at skrive i kommentarsporet, at de har valgt at stoppe med at følge klubben, fordi de har delt billedet.
FC Barcelona har dog ikke været alene om at dele billedet. Hele ti spanske klubber har delt et tilsvarende billede. Fælles for stort set dem alle er, at de har mistet følgere, efter at have delt det.
Mest læste