gettyimages 1254819848

FC Københavns modstander i Champions League får kæmpe bøde

Fodboldokt. 21 2023, 12:31

Overholder man ikke reglerne, skal man hoste op med pengene. Det har de nu lært på den hårde måde.

Senere på året skal FC København spille returkamp mod Galatasaray i Champions League. Deres seneste opgør endte 2-2, hvorfor den indbyrdes kamp mellem de to hold ikke har fundet en vinder.

Til gengæld har Galatasaray overhånden på Manchester United, da de vandt 3-2 over den engelske klub i deres første kamp. Det var naturligvis til stor glæde for både spillere og fans, men nu er der kommet skår i glæden, skriver bold.dk.

Det har nemlig vist sig, at omkring 2.000 tyrkiske fans havde skaffet billet til Manchester Uniteds tilskuerafsnit under kampen den 3. oktober. Det mente den engelske storklub var uacceptabelt, hvilket har fået dem til at sende en formel klage til UEFA.

Efterfølgende har UEFA lavet en undersøgelse af sagen. Det har resulteret i, at forbundet nu har tildelt Galatasaray en bøde på 51.500 euro. Det svarer til cirka 380.000 danske kroner, som den tyrkiske klub nu skal diske op med.

Bøden er dog ikke kun et resultat af, at de mange tyrkiske fans formåede at få billet til hjemmeholdets tilskuerafsnit. Der er nemlig også begået andre forseelser, som har fået indflydelse på UEFA's behandling af sagen.

Ifølge lokalmediet Manchester Evening News er bøden nemlig også blevet givet på baggrund af både brug af pyro, ødelæggelser, kast af genstande og uro på tilskuerpladserne.

Hertil kan det faktisk ende med, at straffen bliver udvidet i fremtiden. Det skyldes, at den tyrkiske klub også er blevet idømt en betinget udelukkelse af udebanefans i én kamp. Bliver der begået en lignende forseelse inden for de kommende to år, vil denne udelukkelse træde i kraft.

Mest læste

Mest læste