jonas lossl

FC Midtjylland får nyt logo

Fodboldjan. 08 , 15:16

FC Midtjylland har netop præsenteret et opdateret klublogo, der markerer et nyt kapitel i klubbens visuelle identitet.

Selvom de velkendte elementer – cirklen, ulve-ikonet, klubbens navn og stiftelsesåret 1999 – bevares, har klubben valgt at finpudse designet for at afspejle både den modernitet men også de ambitioner der hersker på Heden.

Det er små subtile ændringer, men de mange små ændringer inkluderer en ny skrifttype, en dybere rød farve og en mere symmetrisk balance i logoets overordnede udtryk. Ulve-ikonet er blevet strammet op for at skabe et lettere og mere defineret udtryk, der kommer til at styrke klubbens visuelle profil fremadrettet.

Ifølge Morten Byskov Andreasen, Head of Marketing & Branding i FC Midtjylland, har processen været præget af grundige overvejelser og en stærk dialog med klubbens fans som løbende er blevet hørt i processen med det nye logo:

"Arbejdet med logoet er en stor ting i FC Midtjylland, og det har været en central del af processen også at lytte til vores fans."

Han understreger, at det oprindelige logo forbliver en vigtig del af klubbens historie og identitet, men at udviklingen afspejler klubbens vision om konstant at kigge fremad:

"Vi investerer i fremtiden, og vi vil hele tiden udvikle os. Derfor er det helt naturligt, at vores logo også skal følge med tiden og klubbens udvikling."

fc midtjylland logo fcm
FC Midtjylland logo
25 års jubilæum

Opdateringen af logoet falder sammen med klubbens 25-års jubilæum og signalerer FC Midtjyllands ambitioner om fortsat vækst og innovation – både på og uden for banen. Fans kan forvente at se det nye logo på de digitale platforme allerede nu, mens det vil sprede sig rundt i klubben i den kommende periode.

FC Midtjylland siger ikke noget, hvor vidt det nye logo vil være at finde på spilledragterne allerede til februar, eller om de først vil blive taget i brug til den nye sæson.

Mest læste