Paris Saint-Germain har rettet blikket mod FC Nordsjælland, hvor de ønsker at hente den 19-årige Ernest Nuamah. I løbet af de seneste måneder har der været en del rygter om Ernest Nuamah. Den kun 19-årige stjerne har været kædet sammen med flere store klubber.
I forvejen har der derfor været stor interesse for ham, men nu har endnu en klub meldt sig ind i kampen. Denne gang er der tale om en ingen ringere end Paris Saint-Germain.
Ifølge den franske avis L'Equipe skulle storklubben være interesseret i at hente den unge stjerne i FC Nordsjælland.
Og meget tyder på, at de har planer om at handle på deres store interesse. I hvert fald kan det franske medie rapportere, at de allerede har afgivet det første bud på den unge angriber.
Tilsyneladende har beløbet dog ikke være højt nok, for den danske klub har valgt at afvise deres bud.
Det er endnu uvist, hvor stort et bud, der er tale om. Derfor vides det heller ikke, hvor mange penge FC Nordsjælland kræver for at give slip på Ernest Nuamah denne sommer.
Der er meget, der tyder på, at der er lagt op til en decideret transferkrig denne sommer. Det skyldes naturligvis, at der også er flere andre klubber, der har vist interesse for ham.
Ifølge bold.dk er der også interesse for den talentfulde angriber i både AC Milan, Ajax, Marseille, Lille og Rennes. Derfor virker det meget usandsynligt, at han ikke ender med at forlade Superligaen denne sommer.
Ernest Nuamah blev hentet til FC Nordsjælland i januar sidste år. Siden da har han spillet 43 kampe og har bidraget med 16 mål. Hans nuværende kontrakt med klubben løber frem til sommeren 2026.