Fodboldstjernen Dele Alli er kommet en chokerende afsløring i et nyt afsnit af Gary Nevilles podcast 'The Overlap'. Dele Alli, der i dag spiller for Everton, var spået til en stor karriere. Desværre er det i de seneste år gået helt galt for den engelske midtbanespiller.
Nu har han valgt at åbne op omkring nogle af de ting, som har med i bagagen. Her deler han blandt andet detaljer om en både ubarmhjertig og brutal barndom.
"Da jeg var seks år gammel, blev jeg misbrugt af min mors ven, der kom meget i vores hus. Min mor var alkoholiker. Jeg blev sendt til Afrika for at lære noget disciplin, og så blev jeg sendt tilbage igen," fortæller han i podcasten.
Derudover fortæller han også, at han begyndte at ryge i en alder af syv år. Kun et år senere begyndte kan kriminelle 'karriere', da han begyndte at sælge stoffer.
Dette skete ved, at han blev udnyttet af andre folk i området på grund af sin alder. Han blev bedt om at cykle rundt med en fodbold, så han kunne gemme stofferne under den.
I en alder af 11 år blev han hængt fra en bro af en mand fra hans lokalområde. Først i 2008 kom et vendepunkt i hans liv, da han blev adopteret af Alan og Sally Hickford.
Det gjorde godt for ham at blive adopteret, og det lykkedes ham at kæmpe sig til at blive en stor fodboldstjerne. I skrivende stund har han spillet 37 kampe for det engelske landshold.
I 2022 blev han udlejet til tyrkiske Besiktas, men måtte tage hjem før tid, fordi han skulle opereres. Det endte med at ramme ham hårdt, hvilket resulterede i et misbrug af sovepiller.
"Jeg var også et skidt sted mentalt. Jeg besluttede mig for at tage på en afvænningsklinik, der også fokuserer på mentalt helbred. De specialiserer sig i afhængighed, mental sundhed og traumer," siger Alli, der var blevet afhængig af sovepiller.