Det har længe stået klart, at han ingen fremtid har i FC Barcelona, og nu nærmer han sig et skifte til Saudi Pro League. Barcelona-spiller
Clement Lenglet er på vej til Saudi Pro League, hvor han angiveligt skulle være tæt på at tilslutte sig Al-Nassr.
Ifølge de to The Athletic-journalister Guillermo Rai og Pol Ballus er Lenglet tæt på et skifte til Al-Nassr. Den 28-årige forsvarer har længe været på vej væk fra Barcelona, og Saudi-Arabien ser ud til at være destinationen.
De to klubber er endnu ikke nået til enighed om en aftale. Alligevel lyder det, at det nok skal komme, og at et skifte til Al-Nassr derfor er tæt på.
Lenglet blev hentet til Barcelona fra Sevilla for 35 millioner euro i 2018. Han blev hentet efter en succesfuld debut i Sevilla, men kort tid efter skiftet til La Liga, gik det den anden vej.
Som et resultat af dette, endte han også med at rasle ned i hierarkiet i Barcelona. I sidste ende blev han sendt på et lejeophold i Tottenham. Der har også været rygter om, at den engelske klub ønsker at købe ham permanent.
I den seneste sæson spillede han 35 kampe for Premier League-klubben, hvor han bidrog med et mål og top oplæg.
Efter en fornem sæson i England, skulle Tottenham have været klar til at købe ham permanent. En aftale kom dog aldrig på plads mellem Barcelona og Tottenham.
Det skyldes, at Barcelona kræver en højere pris, end London-klubben er villige til at betale for ham. Dette er ikke tilfældet for Al-Nassr, som har mange penge på lommen. Netop derfor virker det som hans mest sandsynlige destination.