Finlands landshold er endt i et sandt stormvejr på de sociale medier, efter et opslag blev delt på sociale medier.
Et forsøg på at mindes den 12. juni 2021 har medført, at Finlands landshold er havnet i modvind på de sociale medier. Faktisk i en sådan grad, at de har været nødt til at undskylde.
"To år er gået siden Huuhkajats historiske EM-kamp i Parken. En kamp, der vil forblive i vores erindring for altid," skrev Finlands landshold på Twitter tidligere på ugen.
Formålet med dette opslag var at se tilbage på deres sejr over
Danmark i åbningskampen ved EM i 2021.
Meget tyder på, at de havde 'glemt', at der sker noget hjerteskærende i kampen. Pludselig faldt
Christian Eriksen nemlig om med et hjertestop. Det blev ikke nævnt med et eneste ord i opslaget, hvilket har ført til kritik af det finske landshold.
Det har medført, at de har delt endnu et opslag på Twitter. Denne gang har formålet med opslaget dog været at undskylde.
"Kære alle. Vi vil gerne undskyld for, at vores #PåDenneDag-opslag var dårligt formuleret. Det var på ingen måde vores intention," skriver Finlands landshold ifølge Ekstra Bladet.
"Christian Eriksen er grunden til, at kampen altid vil forblive i vores erindring. Administratoren var der også, græd og heppede med jer alle. Og jeg er virkelig ked af det her."
Det oprindelige opslag fra Finlands landshold blev hurtigt oversvømmet med negative reaktioner. Primært handlede det naturligvis om, at de havde glemt episoden med Christian Eriksen.
Den negative reaktion fra mange af deres følgere og øvrige Twitter-brugere, var årsagen til, at deres undskyldende opslag blev delt.
I dag er Christian Eriksen tilbage i toppen af fodboldens verden, og er derfor også med, når Danmark fredag tørner sammen med Nordirland.