Harry Kane har brugt et enormt beløb på sit hotelophold, efter at være skiftet til Bayern München. Når man flytter til et nyt land, er der mange ting, der skal falde på plads. Blandt andet er det vigtigt at finde et sted, hvor man kan bo.
Dette er endnu ikke lykkedes for Harry Kane og hans familie, som er flyttet til Tyskland, fordi han har skrevet kontrakt med Bayern München. Derfor har de været nødt til at rive teltpælene op og flytte fra London.
Fordi de endnu ikke har fundet en fast residens, har Kane og familien været nødt til at bo på hotel. Det er dog ikke et hvilket som helst hotel, som de har indlogeret sig på. Derimod er der tale om det luksuriøse hotel Vier Jahreszeiten Kempinski.
Hvis man vil bo godt, så koster det penge. Og det har Kane så sandelig også fundet ud af. Ifølge Daily Mail betaler han nemlig 10.000 pund pr. nat, hvilket er svarende til 85.000 kr.
Da den 30-årige angriber har boet i München siden sit skifte, er hans regning også begyndt at løbe op. Faktisk lyder den på nuværende tidspunkt på en million pund, hvilket svarer til 8,5 millioner kr.
Selvom Kane og hans familie ikke har fundet en residens, har de dog sat sig fast på et bestemt område. Angiveligt skulle de have et stort ønske om at finde et hus i Grünwald, som bliver kaldt for 'Bayerns Beverly Hills'.
På trods af, at han bor på hotel, har det ikke indflydelse på hans præstationer på banen. Efter hans skifte til Bayern, er det blevet til 15 mål, hvilket gør ham til topscorer i Bundesligaen.
Se resten af billederne af hotelværelset her: