shutterstock 1541799632

Ingen fast track-ordning til FC København

Fodboldnov. 17 2023, 14:43

FC København må acceptere, at de ikke får nogen fast track-ordning, hvorfor de må tage den lange vej.

FC København får ikke en nem og hurtig vej til landets bedste fodboldrække for kvinder. De har ellers forsøgt sig med en fast track-ordning, men det bliver der ikke noget af.

Ifølge Ekstra Bladet har Kvindedivisionsforeningen afvist klubbens forslag om en track-ordning. Forslaget handlede om, at man som Superliga-klub skulle kunne træde direkte ind i 2. division for kvinder, hvis klubben ikke i forvejen havde et kvindehold.

På den måde vil det være betydeligt lettere at sikre sig en plads i den bedste kvindelige liga i Danmark. En klub som FC København ville derfor kunne slippe for at starte i Serie 2, hvorfra de skulle spille sig op.

Men forslaget kommer ikke til at føre noget med sig, da DBU Bredde ikke støtter op om idéen.

"Vi er bekendt med, at DBU Bredde ikke kan bakke op om forslaget. Vi har haft en god debat om fast track, og jeg kan godt sætte mig ind i deres argumenter om, at vi i fodbold har nogle strukturer, hvor man rykker op og ned," siger Katja Moesgaard, forperson for Kvindedivisionsforeningen, ifølge B.T.

Moesgaard har en fortid som kommerciel direktør i DBU samt Chief Operating Officer i FC København. I dag er hun ansat som administrerende direktør i Visit Denmark.

FC København er derfor nødt til at finde ud af, hvad de vil gøre nu. De kan enten starte i Serie 2, og derfra arbejder sig hele vejen op til den bedste række.

Det andet alternativ er, at de indleder et samarbejde med en klub, der allerede har en licens. Sidstnævnte har FC Midtjylland benyttet sig af, da de skal spille på Vildbjergs licens.

FC København har allerede meldt ud, at de er klar med et kvindehold fra 2024/25-sæsonen.

Mest læste

Mest læste