gettyimages 1251535878

Jacob Neestrup efter derby-nederlag: 'I kan kalde det, hvad I vil'

Fodboldmaj 01 2023, 6:08

FC København led søndag nederlag til Brøndby IF i Superligaen, og har derfor begrænset sig selv i jagten på guldet.

FC København havde i forvejen lagt pres på sig selv i kampen om guldet med FC Nordsjælland, og at de tabte 0-1 til Brøndby IF på hjemmebane, har ikke gjort det bedre for dem.

På trods af, at de kun har vundet én ud af de seneste fire kampe, mener FCK-træner Jacob Neestrup ikke, at der er tale om en krise i den danske storklub.

Ifølge B.T. var spillerne også meget længe om at komme ud af omklædningsrummet, efter deres nederlag til rivalerne fra Brøndby.

"De ord vil jeg ikke bruge. I kan kalde det, hvad I vil. Vi har tabt et derby på hjemmebane, og det er selvfølgelig en stor skuffelse. Den skal have lov til at sidde i os, for den gør ondt. Den gør rigtig ondt," sagde Neestrup efter kampen ifølge B.T.

Det var FC København, der sad på en stor del af kampen, men de fik skabt for få chancen, og ikke udnyttet nogen af dem. Derfor endte det med et nederlag, selvom de naturligvis havde håbet på et andet resultat.

Neestrup lagde ikke skjul på, at der var mangel på kvalitet i deres spil, da de ikke formåede at bryde igennem defensiven hos Brøndby.

"Vi mangler kvalitet i vores spil til at bryde vores modstandere ned, når vi har så meget spil, som vi har i dag. Det skal vi have løst, og det skal vi have løst nu. Jeg siger ikke, vi blev taktisk udmanøvreret, men de havde lagt en god plan. Vi har bolden 70 procent, og jeg kan ikke huske, hvornår vi har haft det i et derby," sagde han ifølge B.T.

Mest læste