Den anerkendte træner Jose Mourinho har afsløret, hvorfor Chelsea lod både Kevin De Bruyne og Mohamed Salah forlade klubben. Jose Mourinho stod i spidsen for Chelsea, da den engelske klub sagde farvel til både Kevin De Bruyne og Mohamed Salah. Det har vakt opsigt, da de begge har udviklet sig til at være store stjerner i Premier League.
Den portugisiske træner har nu afsløret, at der var en helt særlig årsag til, at de forlod klubben. Mourinho hævder nemlig, at de var 'børn, der ikke kunne vente' på muligheder.
Mourinho havde stor succes, da han stod i spidsen for Chelsea, som han tre gange har vundet Premier League med. Men han var også træner, da klubben solgte De Bruyne til Wolfsburg og Salah til Roma.
Efterfølgende har de begge udviklet sig til at være to af de bedste spillere i Premier League. Det har fået flere til at rette kritik af Chelsea og Mourinho, fordi de besluttede sig for at skille sig af med dem.
Mourinho har afsløret, at både De Bruyne og Salah manglede tålmodighed på Stamford Bridge. Han har også forklaret, at de selv valgt at forlade klubben, fordi de ville have mere spilletid.
"For at være ærlig, så forlod de klubben, fordi de ville væk. De smuttede, fordi de ikke ville vente," siger Mourinho til i podcaten 'Obi One'.
"Historien viser, at deres muligheder var god, fordi de har fået de karrierer, de har. De har nået en høj standard."
"Men nogle gange træffer børn sådanne beslutninger, fordi de ikke kan vente, eller de ikke har tålmodighed til at være rolige og vente på det rigtige øjeblik. Nogle gange går deres karriere i den forkerte retning."