gettyimages 1255255196

Jude Bellinghams far deler rørende billede efter Ballon d'Or-pris

Fodboldnov. 01 2023, 17:35
Jude Bellinghams far har delt et rørende opslag, efter sønnen blev kåret som vinder af Kopa-trofæet.
Jude Bellingham er kommet rigtig godt fra start i Real Madrid. Inden skiftet til den spanske klub, havde han også en fremragende sæson i Borussia Dortmund. Dette var nok til at sikre ham dette års Kopa-trofæ ved Ballon d'Or-uddelingen.
Det flotte trofæ blev han overrakt kun to dage efter at have scoret begge mål i Real Madrids 2-1-sejr over FC Barcelona.
Det er ikke svært at forstå, hvorfor netop Bellingham er blevet kåret som vinder af denne pris. Især ikke efter hans præstationer i Real Madrid i denne sæson, hvor han har scoret 13 mål i 13 kampe. Hertil har han også bidraget med tre oplæg.
Det er naturligvis også værd at nævne, at han blev nummer 18 i den samlede Ballon d'Or-stilling.
Efter kåringen har hans far, Mark, delt et rørende opslag på det sociale medie X. Sammen med opslaget har han vedlagt et billede, der stammer fra Bellinghams helt unge dage.
"Kopa 2023-prisen til et godt barn, der er ved at vokse til en god mand. Glad på hans vegne," skrev han som tekst til billedet.
"Det er et dejligt øjeblik for alle de lærere og trænere, der har været en del af rejsen. Gode mennesker, der gjort det hele sjovt."
På billedet står en ung Bellingham, der er iført et komplet Birmingham-sæt. Real Madrid-stjernen har desuden selv svaret på opslaget med en hjerte-emoji.
Hvis den 20-årige stjerne fortsætter med at præstere, som han har gjort i denne sæson, er det næppe sidste gang, han står på scenen i Paris. Derimod kan han på sigt komme i spil til Ballon d'Or-prisen.
Mest læste