Juventus har et stort ønske om at styrke truppen denne sommer, men det kan vise sig at blive svært. Juventus er en blandt flere fodboldklubber, der har svært ved at få økonomien til at hænge sammen. Derfor bliver det også vanskeligt for den italienske klub at hente forstærkninger denne sommer.
De har været kædet sammen med flere spillere, hvoraf særligt
Nahuel Molina skulle være et prioriteret transfermål. Juventus har længe haft et godt øje til ham, og mener, at han har imponerende evner.
Serie A-klubben har vist interesse for Molina, sinde han tilbragte sin tid i Udinese. Herefter er han skiftet til
Atletico Madrid, hvor han er fortsat med at imponere.
Juventus er ikke ene om at ønske, at dette skifte kan blive en realitet denne sommer. Ifølge Tuttomercatoweb skulle Molina også selv være meget ivrig efter at skifte til Torino-klubben.
Det italienske medie skriver også, at Molina bliver anset som et seriøst transfermål for klubben. Derfor skulle de også være indstillede på at gøre, hvad de skal, for at hente ham.
Inden de kan bringe ham til Torino, vil de være tvunget til at sælge ud af truppen. Formår de ikke at få solgt ud af truppen, kan det blive meget svært for dem at bringe ham til klubben denne sommer.
På nuværende tidspunkt arbejder Juventus aktivt med at skille sig af med flere af deres spillere.
Formår de at generere en god sum penge fra salget af deres nuværende spillere, vil de kunne afgive et bud på Molina.
Atletico Madrid er åbne for et salg af den 25-årige forsvarer, men ikke for enhver pris. Ifølge Transfermarkt har han en markedsværdi på 35 millioner euro, hvilket svarer til 260 millioner kroner.