Han er en af verdens mest succesfulde fodboldspillere. Alligevel giv præsentation i hans nye klub helt galt.
Sergio Busquets har haft en meget succesfuld karriere, hvor han har vundet ni spanske mesterskaber og tre Champions League-trofæer. Desuden er han også blevet både verdens- og europamester.
Derfor skulle man tro, at den tidligere Barcelona-spiller ikke er til at tage fejl af.
Tilsyneladende kan det godt lade sig gøre, på trods af hans status. Det har nemlig vist sig, at Major League Soccer (MLS), der er den bedste fodboldrække i USA, ikke har helt styr på, hvem han er.
Busquets forlod denne sommer Barcelona, efter hans kontrakt udløb. Derfor har der været tvivl om, hvor han ville fortsætte sin karriere.
Det er der nu kommet svar på, da han for nylig blev præsenteret som ny spiller i David Beckham-ejede
Inter Miami. Det skete ved samme begivenhed, hvor den amerikanske klub også præsentere Lionel Messi.
Det var i forbindelse med denne præsentation, at MLS begik deres store brøler på Twitter.
Den amerikanske fodboldliga delte et opslag med følgende tekst: "Alt, han gør, er at vinde."
Med til opslaget havde de vedhæftet et billede af en spansk landsholdsspiller, der kysser VM-trofæet. Desværre er det ikke Busquets. Derimod er det den tidligere Real Madrid-spiller Álvaro Arbeloa.
Efter flere var hurtige til at påpege fejlen, blev opslaget naturligvis slettet. Derefter blev der delt et nyt opslag på Twitter, hvor MLS selv lavede sjok med det.
"Hvorfor ligner Arbeloa og Busquets hinanden så meget på de billeder? Admin har brug for nye briller," blev der skrevet i det nye opslag.
35-årige Busquets har skrevet under på en kontrakt, der udløber ved udgangen af 2025.