Kasper Dolberg er inden længe fortid i OGC Nice, da den franske klub er blevet enige med belgiske Anderlecht om en overgangssum. Der har længe været stor tvivl om det, men nu ser det ud til, at Kasper Dolberg endelig har fået sin fremtid på plads.
Der er meget, der tyder på, at den danske angriber skifter til den belgiske klub Anderlecht
Sådan lyder det fra det belgiske medie Het Laatste Nieuws.
Mediet oplyser, at der er opnået enighed mellem Nice og Anderlecht. Det betyder, at den danske angriber bliver solgt for seks millioner euro. Dette svarer til omtrent 45 millioner kroner.
Ekstra Bladet skriver, at de har forsøgt at få en kommentar fra Jesper Fredberg, der er sportsdirektør i Anderlecht. Dette har dog ikke været muligt.
Meget tyder på, at den 25-årige Dolberg er på vej til Belgien, hvor flere andre danskere i forvejen befinder sig. Bl.a. står han til at få Anders Dreyer som holdkammerat, mens både Andreas Skov Olsen, Casper Nielsen og Rasmus Carstensen også spiller i Belgien.
Den seneste sæson var ikke noget at være begejstret over for Dolberg. På klubplan er det kun blevet til 22 kampe, hvori han bidrog med to mål.
I starten af sæsonen blev han udlejet til Sevilla i Spanien, men her blev det kun til otte kampe, inden han blev sendt videre. I stedet blev han lejet ud til Hoffenheim i Bundesligaen.
I Tyskland blev det til to mål, men heller ikke her blev det en succes. Derfor stod det også klart, at han ikke ville blive hentet permanent til Hoffenheim.
Ydermere har det også længe været klart, at han ikke skulle fortsætte sin karriere i den sydfranske klub. Og nu ser det ud til, at han i stedet er på vej til Belgien.