Holdet har haft sine sidste træningspas på stadion, og træneren fremhæver, at atmosfæren i Polen ikke skræmmer spillerne.
På banen handler det om at være hurtige i spillet, udnytte modstandernes fejl og være skarpe foran mål.
Træner Nielsen understreger, at effektiviteten bliver afgørende, hvis Silkeborg skal vende opgøret. Pedro Ferreira er tvivlsom til kampen, og først på kampdagen afgøres det, om han kan spille.
Risikoen uden for banen
Silkeborg har udsendt en usædvanlig advarsel til de medrejsende fans.
Klubben anbefaler, at tilhængerne undgår at gå rundt i byen iført SIF-tøj og i særdeles skal de holde sig fra bestemte restaurationer.
Anbefalingen gælder især Jaga Pizza & Bistro og Gofno Pub & Restaurant, som er kendte samlingssteder for Jagiellonia Białystoks mest hårdkogte fans.
Ifølge Ekstra Bladet har hjemmeholdets tilskuere tidligere skabt problemer, blandt andet under en kamp mod FK Novi Pazar, hvor der blev uddelt bøder på over 300.000 kroner for racistisk adfærd og blokering af brandveje.
Silkeborg-ledelsen ønsker at minimere risikoen for konfrontationer og har derfor indarbejdet sikkerhedsinformationerne i deres officielle kampguide til fansene.
Udfordringen på banen
Kent Nielsen erkender, at Jagiellonia var en anelse bedre i første kamp. Han hæfter sig dog ved, at opgøret var jævnbyrdigt.
<i>Hør Kent Nielsens vurdering af kampen.</i>
Han peger på, at holdet netop har besejret et stærkere mandskab i Superligaen (4-2 over FC Nordsjælland, red.), og den præstation skal de forsøge at gentage.
Jagiellonia stiller uden angriberen Afimico Pululu, som i det første møde gav Silkeborg problemer.
Nielsen betegner det som en gevinst for sit hold, men minder om at modstanderen stadig stiller med elleve mand, der kan levere en toppræstation.
Kampen fløjtes i gang torsdag klokken 20.15 på Chorten Arena.