Manchester City-stjernen Kyle Walker er angiveligt blevet single, da hans kone, Annie Kilner, har forladt ham. Kyle Walker og Annie Kilner har dannet par i mange år, og blev gift for to år siden. Det har dog ikke været en dans på roser for parret, og nu ser det ud til at være endegyldigt slut.
På det sociale medie Instagram skriver Annie Kilner i en story, at hun har besluttet at forlade ham.
"Jeg deler dette som svar på de mange mediehenvendelser omkring mit ægteskab og for at beskytte min familie mod det intense rampelys," skriver Annie Kilner.
"Desværre har jeg efter mange år sammen og tre vidunderlige børn besluttet at tage noget tid væk fra Kyle."
Hun kommer dog ikke ind på, hvorvidt der blot er tale om en pause, eller om en skilsmisse er en del af planerne. Flere engelske medier mener til gengæld at vide, at hun er flyttet ud af familiens hus i Cheshire.
Der har været mange problemer i forholdet mellem Kyle Walker og Annie Kilner. Det var der bl.a. i 2019, hvor Manchester City-stjernen var sin partner utro med 'Ex on the Beach'-stjernen Laura Brown.
Oprindeligt fik det Annie Kilner til at smide ham på porten, men hun endte med at tilgive ham. Kun et år senere var der igen problemer, da modellen Laruyn Goodman afslørede, at hun havde fået et barn sammen med Kyle Walker.
Få måneder senere trak Kyle Walker igen overskrifter i hele verden, fordi han under lockdown havde holdt en stor fest. I denne forbindelse var der blandt andet inviteret to prostituerede. Det var han nødt til efterfølgende at undskylde offentligt for.
Parret mødte hinanden, da Kyle Walker spillede i Sheffield United. Dengang var hun blot 16 år gammel. De har sammen tre sønner, og blev forlovet i juni 2020.