Lionel Messi

Lionel Messi tilbød sig selv til Saudi-klub – fik nej fra ministeriet

Fodboldokt. 31 , 13:55
Lionel Messi forsøgte at sikre sig spilletid i Saudi-Arabien op til VM 2026, men det blev blankt afvist af landets sportsmyndigheder.
Lionel Messi bliver ikke en del af Saudi Pro League på en kortvarig lejeaftale.
Det oplyser Abdullah Hammad, direktør for Mahd Sports Academy, i en podcast, hvor han afslører, at den argentinske superstjernes lejr rettede henvendelse til ham med henblik på en midlertidig kontrakt.
Ifølge Hammad skete henvendelsen i forbindelse med det seneste klub-VM, hvor Messis hold ønskede en aftale, der kunne sikre ham spilletid i den periode, hvor Major League Soccer holder pause.
- Under det seneste klub-VM kontaktede Messis hold mig og tilbød, at han kunne spille i Saudi-Arabien, fordi MLS vil stoppe i næsten fire måneder. Spilleren ønskede at holde sig i form og forberede sig til det kommende VM, siger Hammad ifølge Goal.
Ingen opvarmningsliga
Abdullah Hammad viderebragte henvendelsen til den saudiarabiske sportsminister, men modtagelsen var klar.
- Ministeren gjorde det klart, at den saudiarabiske liga ikke ville tjene som en forberedelsesplatform til andre turneringer. Det er sandt, fortæller Hammad.
Dermed bliver det ikke til en midlertidig aftale for Messi i stil med den, David Beckham lavede i sin tid, da han midlertidigt skiftede fra LA Galaxy til AC Milan.
Ideen bag Messis forespørgsel var angiveligt at sikre sig kampform frem mod VM-slutrunden i 2026, men det projekt bliver ikke realiseret i Saudi-Arabien.
Fokus på Inter Miami og VM
Lionel Messi spiller i øjeblikket for Inter Miami og har kontraktudløb med klubben i 2025.
Siden sit skifte til Inter Miami i sommeren 2023, har Messi spillet 83 kampe og scoret 73 mål for Miami-klubben.
Her vandt han Leagues Cup i 2023 og Supporters' Shield i 2024.
I denne sæson sluttede Miami som nummer tre i Eastern Conference og startede deres slutspils-kampagne med en 3-1 sejr over Nashville SC, hvor Messi scorede to mål.
De spiller returopgør på søndag i Nashville.
Han ventes at være en nøglespiller for Argentina ved det kommende verdensmesterskab.
Mest læste

Loading