PGMOL-chef Howard Webb erkendte efterfølgende, at dommerfejlen var åbenlys.
- Det var ikke kontroversielt. Det var forkert, sagde han i programmet Match Officials Mic'd Up.
King selv havde svært ved at acceptere kendelsen:
- Jeg forventede ikke, at det skulle annulleres. Jeg så det som et helt fint mål, men de må have set noget, fortalte han til Fulhams egne medier.
Fansene hylder aktionen
Selvom King fortsat må vente på sin første officielle seniorscoring, har Fulham-fansene sendt et klart signal om, at hans præstation mod Chelsea står som et særligt øjeblik.
Klubben beskrev scoringen i detaljer på sin hjemmeside:
- Han tog selvsikkert løbet op i banen efter en perfekt stikning fra Sander Berge, skar ind foran Tosin, satte den tidligere Fulham-spiller ned og hamrede bolden mellem hans ben og ind ved nærmeste stolpe.
At King fik over 83 procent af stemmerne understreger, hvor meget øjeblikket gjorde indtryk på fansene.
Samtidig sender det også et klart signal om, at Fulhams fans ikke har glemt "fadæsen".
Kåringen bliver samtidig et skulderklap til den unge spiller, der først blev rykket op på førsteholdet denne sommer, og som har vist sig at være en spændende offensiv ressource for manager Marco Silva.
Nederlag til Chelsea
Chelsea endte med at vinde opgøret 2-0, men trods nederlaget blev Kings aktion altså et af de mest mindeværdige højdepunkter for Fulham i august.
For den unge midtbanespiller er kåringen et bevis på, at fansene står bag ham, mens han fortsat jagter sin første officielle scoring for klubben.
Chelsea Vs Fulham All Goals and VAR Drama :
🎥 @ChelseaFC
VAR intervenes as Josh King’s goal is disallowed due to a foul from Muniz on Chalobah in the buildup #CHEFUL#PremierLeague#premierleague2025