PSG-målmand Gianluigi Donnarumma har efter sigende været udsat for et voldsomt hjemmerøveri natten til fredag. Flere medier skriver, at PSG-målmand Gianluigi Donnarumma har været udsat for et voldeligt hjemmerøveri.
Det skriver både Actu17 og AFP.
Det voldsomme røveri er angiveligt fundet sted natten til fredag, men det er endnu ikke blevet bekræftet af Donnarumma selv.
Medierne skriver, at både Donnarumma og hans kæreste var til stede i hjemmet, da røveriet fandt sted. Ligeledes lyder det, at de begge blev overfaldet i denne forbindelse.
Angiveligt blev de begge bundet, hvorefter de blev frarøvet værdier for et stort beløb. Medierne oplyser, at gerningsmændene stjal værdier for op mod 500.000 euro. Det svarer til omkring 3,7 millioner danske kroner.
Herefter skulle de have søgt tilflugt på et nærliggende hotel, hvorfra der blev taget kontakt til politiet.
Det er bestemt ikke første gang, at noget lignende sker i Paris. I løbet af de seneste år har flere andre PSG-spillere også haft ubudne gæster, hvoraf flere af dem har været hjemme.
Dette gør sig gældende for både Angel Di Maria, Marquinhos, Sergio Rico, Mauro Icardi og Thiago Silva. Fælles for dem alle er, at de har været udsat for et voldsomt røveri i deres eget hjem.
Donnarumma blev hentet til PSG tilbage i 2021, hvor de hentede ham i AC Milan. Den 24-årige målmand har siden da stået mellem stolperne i 72 kampe for den franske storklub.