Marcus Rashford og Manchester United står formentlig over for en skillevej.
Den 27-årige Manchester United-angriber har afslået tre lukrative tilbud fra den saudiske liga, selvom de kunne have sikret ham en løn på op mod 35 millioner pund om året (315 mio. DKK). Rashford har dog gjort det klart, at han kun vil forlade Old Trafford til fordel for en liga og klub, der kan tilbyde ham reel konkurrence på højeste niveau.
Manchester United er åbne for at lytte til tilbud på Rashford i januars transfervindue, hvor klubben arbejder på at omstrukturere truppen under ledelse af den nye manager Ruben Amorim.
Amorim har allerede markeret sin ankomst ved at udelade Rashford fra kamptruppen i flere opgør, hvilket signalerer en ny retning for holdet.
Rashford har dog ikke mistet håbet om at spille sig tilbage i startopstillingen, men han har samtidig erkendt, at tiden måske er inde til at søge nye udfordringer.
Tilbuddene fra Saudi-Arabien var de første, der landede på bordet, og de kunne have sikret Rashford en betragtelig lønstigning i forhold til hans nuværende kontrakt på 315.000 pund om ugen (2.8 mio. DKK ugentligt, hvilket løbet op i ca. 145 mio. DKK årligt).
Alligevel har han afvist disse muligheder, da han prioriterer at spille i en liga, der kan styrke hans chancer for at genvinde en plads på det engelske landshold frem mod VM i 2026. Han har også afvist interesse fra tyrkiske klubber af samme årsag.
Interessant nok har Thomas Tuchel, der tidligere forsøgte at hente Rashford til PSG, stadig interesse i angriberen, som han holder øje med frem mod næste landsholdssamling. Der skulle herske en fornemmelse af en frisk start mellem de to.
Rashford har dog ikke travlt med at forlade United og er ifølge egne udtalelser klar til at kæmpe for sin plads under Amorim.
Det er dog en fornemmelse af, at en frisk start kan være gavnlig for både Rashford og klubben. United står over for en større genopbygning og er presset af regler om økonomisk bæredygtighed, hvilket gør Rashford til en af de mest attraktive salgsobjekter.
Klubben er villig til at overveje både permanente og midlertidige løsninger, herunder lån, hvis en ny klub kan betale en betydelig del af hans løn.
Rashfords tilbagevenden til truppen i kampen mod Newcastle, hvor han dog blev siddende på bænken, har skabt undren blandt holdkammeraterne. Kilder tæt på holdet antyder dog, at Amorim ikke blot ser på taktiske ændringer, men også ønsker at ændre dynamikken i omklædningsrummet.
Rashfords fremtid i Manchester United forbliver således uvis, men hans beslutning om at afvise Saudi-Arabien understreger en ambition om fortsat at konkurrere på højeste niveau i europæisk fodbold.