Mauricio Pochettino overtager snart rollen som Chelsea-træner, og forbereder sig allerede på at skære spillere fra. Flere spillere kan ikke føle sig sikre, når Mauricio Pochettino overtager rollen som Chelsea-træner. Ifølge Metro er den argentinske træner blandt andet klar til at sælge
Marc Cucurella til Newcastle.
Pochettino kommer til at overtage en stor trup, når han ankommer på Stamford Bridge i næste måned. Både Graham Potter og Frank Lampard har beklaget sig over antallet af spillere i truppen i den seneste sæson.
At sælge ud af truppen, vil ikke blot gøre livet lettere for Pochettino. Det vil også medføre, at Chelsea kan få penge i klubkassen, efter at have brugt rigtig mange af dem.
Todd Boehly og de øvrige ejere har brugt næsten 600 millioner pund på nye spillere, siden de overtog klubben.
På trods af dette, er de klar til at fortsætte med at spendere denne sommer. Her skulle de have sat næsen op efter at hente blandt andet Moises Caicedo og Nicolas Jackson.
Derudover forventes det også, at en række spillere siger farvel til Stamford Bridge. Ifølge Daily Mirror er Pochettino blandt andet indstillet på at sende Cucurella videre.
Det overraskede mange, da Chelsea hentede den tidligere Brighton-forsvarer for 60 millioner pund. Tvivlen viste sig at være forståelig, da den spanske forsvarer ikke har haft en god sæson.
Selvom han ikke har imponeret i den blå trøje, har Cucurella alligevel beundrere i Premier League. Det siges nemlig, at han er på radaren i Newcastle.
Newcastle havde en god sæson, der endte med en fjerdeplads i Premier League og en billet til Champions League. Netop derfor ønsker træner Eddie Howe at hente nye spillere til St James' Park.
En af dem, der kan ende i Newcastle, er Cucurella. Dog ønsker Magpies ikke at betale mere end 30 millioner pund for ham. Det er halvdelen af, hvad Chelsea selv betalte for et år siden.