Nadia Nadim fortryder ikke Qatar-ambassadørskab: "Vil gøre det igen"
Nadia Nadim er igen havnet i mediestormens øje – denne gang for at stå ved sin rolle som ambassadør for VM i Qatar 2022.
I et nyt interview med svenske Aftonbladet gør hun det klart, at hun ikke fortryder sin involvering, og at hun uden tøven ville gøre det samme igen.
Det er en udtalelse, der med garanti vil vække debat – ikke mindst i Danmark, hvor kritikken af Qatars menneskerettighedssituation har været intens og vedvarende.
Nadim har aldrig været en, der gik stille med dørene, og hendes udmelding er i tråd med det kompromisløse billede, hun har bygget op gennem sin karriere. Hun forklarer, at hendes beslutning handlede om autenticitet – hvis noget føles rigtigt for hende, handler hun på det.
Kunne gøre en forskel ved at være til stede
Hendes argument for at stille sig til rådighed for Qatar-VM er funderet i en stærk personlig overbevisning: Hun mener, hun kunne gøre en forskel ved at være til stede og vise vejen for unge piger, der måske ser sig selv i hendes historie.
Som hun siger:
- Hvem kunne ellers have repræsenteret disse piger bedre end mig? Jeg har oplevet det, jeg er født ind i det.
Samtidig erkender hun, at kritikken har været hård – og til tider overvældende. Hun afviser dog ikke, at den er legitim. Faktisk siger hun direkte:
- Absolut, og det er fair nok.
Men hun påpeger også, at det er let at skabe en skurk, når man er i offentlighedens søgelys – især hvis man, som hende, har en anderledes baggrund og ikke passer ind i den gængse forestilling om, hvordan en rollemodel skal opføre sig.
Det er netop dette, der gør sagen så kompleks. Nadim repræsenterer både noget ekstremt dansk – med sin opvækst i flygtningelejre og sin integration i det danske samfund – og noget dybt personligt og ufiltreret.
Sammenligner sig med DBU
Hendes valg om at samarbejde med Qatar blev af mange set som et svigt mod de værdier, hun ellers står for. For andre var det et udtryk for hendes autonomi og evne til at navigere i nuancerne.
Hun sammenligner sig i øvrigt med DBU, der også deltog i slutrunden, og dermed mener hun ikke at have gjort noget markant anderledes end resten af fodboldverdenen.
Det store spørgsmål, der nu rejser sig, er, hvordan hendes udmelding vil påvirke hendes omdømme – både i Danmark og i hendes nye hjemland Sverige.
Med skiftet til Hammarby forsøger hun måske at finde nye rammer, hvor hun kan være sig selv uden samme tryk fra de danske medier.
