Frank Arnesens navn optræder i en undersøgelse af en række russiske oligarker, herunder tidligere Chelsea-ejer Roman Abramovich.
Tidligere fodboldspiller
Frank Arnesen har en fortid som teknisk direktør i
Chelsea FC.
Denne rolle havde han fra 2005 til 2010 og i denne periode modtog han en mistænkelig overførsel.
Ifølge The Guardian var han ikke selv klar over, at det kan have været en overtrædelse af reglerne.
Konkret skulle der være tale om en overførsel på 250.000 pund, hvilket svarer til lidt over 2,1 millioner kroner.
Disse penge kom fra et offshore-selskab og blev overført til Arnesens private bankkonto.
Til The Guardian har han fortalt, at han 'normalt ville have forventet, at betalingen var kommet fra Chelsea i stedet for et andet selskab'.
Han har også forklaret, at der var tale om en bonus. Desuden slog han fast, at han ikke var klar over, at han brød reglerne.
Betalingen til Arnesen er en af mange, der er blevet afsløret af en gruppe journalister.
Disse betalinger stammer fra perioden mellem 2004 og 2022, hvor det var russiske Roman Abramovich, der var indehaver af Chelsea FC.
Blandt andet omfatter dette også en betaling på hele 10 millioner pund til Federico Pastorello, som er en italiensk agent.
Angiveligt skulle han have haft en forbindelse til Antonio Conte, som var træner i klubben.
Denne overførsel fandt sted den 18. juli 2017, og dagen efter forlængede Conte sin kontrakt.
Flere af betalingerne drejer sig også om spillerhandler, hvorfor klubben kan have overtrådt FFP-reglerne.
F.eks. fik Eden Hazards agent en betaling på 7 millioner euro et år efter, at den belgiske stjerne blev hentet i Lille OSC.