Rygterne om Neymars fremtid har været mange, men intet er meldt ud. Den brasilianske stjerne siges dog at være åben for at forlade Paris Saint-Germain. Neymar skulle være åben for at forlade Paris Saint-Germain til sommer, og hans repræsentanter har allerede været i dialog med Chelsea. Det skriver Metro.
Den 31-årige stjerne er ved at afslutte sit sjette år i den franske klub. Han blev hentet fra Barcelona til Parc des Princes i 2017, hvor der blev betalt 200 millioner pund for ham (1,7 milliarder kroner).
PSG forsøgte at sælge Neymar sidste sommer, men havde ikke succes med at finde en køber. Desuden ønskede den brasilianske stjerne på daværende tidspunkt ikke at forlade klubben.
Nu skriver ESPN, at han har ændret sin holdning forud for sommerens transfervindue. I stedet skulle han være opsat på at forlade den franske storklub.
Mediet hævder, at han ikke længere føler sig velkommen i klubben og værdsat af dens fans. Denne udmelding kommer i kølvandet på, at en gruppe fans samlede sig foran hans hus i sidste uge. Her demonstrerede de, og opfordrede ham til at forlade klubben.
Det lyder, at hans præference ville være at skifte til en klub i Premier League. Han har ikke nogen interesse i et skifte til en La Liga-klub på grund af sin tid i Barcelona.
PSG har ikke planer om at holde fast i Neymar. Tværtimod er de endda åbne for at sende ham ud på et lejeophold, hvis aftalen indeholder en købsoption.
Chelsea er blandt de interesserede, og har allerede været i dialog med Neymar-lejren. Tidligere på året kom det nemlig frem, at de havde indledt dialog om et potentielt skifte til sommer.
Efter sigende skulle Chelsea-ejer Todd Boehly være 'stor fan' af Neymar. Derfor håber han personligt at kunne overbevise den øvrige ledelse om at hente ham til sommer.