Neymar nægter at spille på flere stadions i Brasilien

Neymar har nægtet at spille flere af Santos’ kampe i denne sæson og årsagen er hverken disciplinær eller taktisk.

Santos’ tilbagevenden til den bedste brasilianske række har været udfordrende, og holdet kæmper i den nedre del af tabellen.

Samtidig har superstjernen Neymar, der vendte hjem til barndomsklubben i januar, ikke været til rådighed i alle kampe.

Årsagen er ifølge ham selv, at han ikke ønsker at spille på kunstgræs.

Neymar, der stadig er verdens dyreste spiller nogensinde efter sit skifte til Paris Saint-Germain i 2017, har spillet 20 kampe for Santos siden hjemkomsten.

Her er det blevet til seks mål og tre assists, men han risikerer nu at misse opgør mod Atlético-MG, Botafogo og Palmeiras, da banerne simpelthen ikke lever op til hans ønsker.

Ifølge Neymar er det praktisk talt umuligt for ham at spille på visse underlag.

Kunstgræs anses for at være hårdere end almindeligt græs, hvilket kan øge risikoen for skader.

Det betyder større belastning for knæ og ankler, mens fald på det hårdere underlag kan forværre konsekvenserne af styrt.

I et interview med den lokale avis A Tribuna udtrykte Neymar tydeligt sin holdning til Palmeiras’ hjemmebane.

- At spille på Allianz Park er praktisk talt umuligt for mig. At spille indendørs er en af de ting, der generer mig som spiller, uanset mine skader, forklarede han.

Samtidig fremhævede han forskellen til São Paulos MorumBIS, hvor banen ifølge ham er langt bedre.

Neymar har de seneste år været plaget af adskillige skader, hvilket forstærker hans bekymring for at spille på kunstgræs.

Under sit ophold i Al-Hilal pådrog han sig en alvorlig knæskade med både korsbånds- og meniskruptur, som holdt ham ude i et år.

Og blot 34 minutter inde i sin første Serie A-start med Santos denne sæson måtte han forlade banen i tårer med en ny skade.

Siden da har han også siddet ude med en forstrækning i baglåret, hvilket har kostet ham yderligere fem ligakampe.

Hans beslutning om at undgå kunstgræsbaner ses derfor som en forsigtighedsstrategi, der skal reducere risikoen for endnu et langtvarigt fravær.