nicklas bendtner

Nicklas Bendtner kaster håndklædet i ringen: Opsiger alle medarbejdere

Fodboldmaj 10 2023, 10:43
Det har været rygter om det et stykke tid, men nu er det afgjort. Nicklas Bendtner har sagt farvel til både spillere og personale.
På det seneste har der været rygter om, at Nicklas Bendtner har ønsket at trække stikket på sit CS:GO-hold, Prosapia.
Efter otte måneder som ejer af holdet, har han valgt at sige farvel til hele holdet - og det betyder, at både spillere og personale er blevet opsagt.
For få dage siden blev det offentliggjort på det sociale medie Twitter, at alle spillere og personale er blevet opsagt. Her lød begrundelse, at holdet har et 'ønske om en omstrukturering'.
I slutningen af marts skrev mediet Dust2.dk, at den tidligere fodboldspiller havde planer om at trække stikket helt på projektet.
Dengang blev det afkræftet af en rådgiver for Bendtner, men nu er der alligevel blevet truffet en drastisk beslutning for holdets fremtid.
Hvorvidt dette kommer til at betyde, at holdet definitivt lukkes ned, vides ikke. Prosapia har oplyst på Twitter, at de håber på at kunne melde nyt ud om fremtiden inden længe.
Projektet har ikke været i gang i længe, da den tidligere fodboldspiller løftede sløret for projektet i september sidste år.
I denne forbindelse forklarede Bendtner til Ekstra Bladet, at der ikke var planer om at han selv skulle i kamp.
Nicklas Bendtner endte dog med at komme i aktion, da han spillede en opvisningskamp i forbindelse med BLAST Premier Fall Final-finalen i Royal Arena.
Mest læste