Han har ikke haft et job som træner, siden han blev fyret i Brøndby IF. Nu kan han dog være på vej til en ny klub.
I november sidste år fik
Niels Frederiksen stukket en fyreseddel i hånden, og dermed var han færdig i Brøndby IF. Siden da har han ikke været i job som træner, men nu lyder det, at det snart kan ændre sig.
Den 53-årige træner bliver nemlig sat i forbindelse med et nyt job som træner. Det er den store svenske avis Aftonbladet, der skriver, at han har været til samtale på den anden side af Øresund.
Konkret skulle han have været til samtale i BK Häcken. Det skyldes, at de efter alt at dømme skal sige farvel til Per-Mathias Högmo, der er deres nuværende træner. Ifølge Aftonbladet nærmer han sig en aftale med Urawa Red Diamonds, der spiller i Japan.
Derfor er der brug for at hente en ny træner til BF Häcken, som vandt Allsvenskan forrige år.
At Niels Frederiksen har være til møde i den svenske klub, er dog ikke ensbetydende med, at han er garanteret jobbet. Indtil videre er det kun blevet til en enkelt samtale mellem parterne. Det kan dog ikke udelukkes, at det ender med at føre til mere.
På det seneste har der også været rygter om, at den tidligere Brøndby-træner vender tilbage til Superligaen. Konkret er han blevet sat i forbindelse med OB. Men nu lyder det altså, at han kan være på vej til Allsvenskan.
Ender han med at tage imod dette job, kan han se frem til at få en smule dansk selskab. BF Häcken har nemlig både Mikkel Rygaard og Jacob Barrett Laursen i truppen.