Mohamed Daramy kan være på vej til Premier League, hvor der er interesse for den danske kantspiller. Inden længe kan Mohamed Daramy være fortid i Ajax. Torsdag aften afslørede transferjournalist Fabrizio Romano, at den hollandske klub er i dialog med
Burnley, der ønsker at købe den danske landsholdsspiller.
Nu skriver B.T., at de to klubber forhandler om et højere beløb, end Ajax selv betalte for at hente den 21-årige kantspiller for to år siden. Dengang betalte de omkring 100 millioner kroner for at hente ham i FC København.
Efter sigende skulle Burnley være klar til at betale 16 millioner euro for Daramy. Det svarer til omtrent 120 millioner kroner.
Dermed står den hollandske klub til at tjene en stor sum penge på kantspilleren. Det gør de, selvom han aldrig har haft en stor rolle i Æresdivisionen.
B.T. skriver også, at det skulle være Burnley-træner Vincent Kompany, der har et rigtig godt øje til danskeren. I sidste sæson var han en af de bedste spillere i Superligaen, og gjorde sig dermed også bemærket udenfor landets grænser.
Kompany befandt sig på tilskuerpladserne, da FC København i april tørnede sammen med FC Nordsjælland. Denne kamp endte med en sejr på 2-1. Dette var desuden en vigtig kamp i jagten på at vinde mesterskabet.
I denne kamp formåede Daramy også at gøre sig positivt bemærket, da han udlignede til 1-1 efter en times spil. Dette kan derfor have spillet ind i Kompanys beslutning om at ville hente ham til Premier League.
Ender det med et skifte for Daramy, vil det være anden gang indenfor få år, at han er blevet solgt. Dermed vil hans samlede transfersum også ende på den anden side af 200 millioner kroner.
Inden dette kan blive en realitet, skal Ajax og Burnley blive enige. Derudover har den engelske klub også en opgave foran sig med at overbevise den unge kantspiller om et skifte til klubben.