PSG

PSG beskylder det fransk landshold for at lyve

Fodboldokt. 07 , 17:36
En uenighed om Bradley Barcolas helbred har skabt åben konflikt mellem Paris Saint-Germain og det franske landshold – og nu blander klubben sig offentligt i sagen.
Paris Saint-Germain har reageret kraftigt på det franske fodboldforbunds udmelding om, at Bradley Barcola skulle være blevet sendt hjem fra landsholdssamlingen med en kronisk lårskade.
Ifølge forbundet viste en scanning, at Barcola har døjet med en skade i højre baglår siden Champions League-opgøret mod Atalanta den 17. september.
Den vurdering førte til, at landstræner Didier Deschamps valgte at sende Barcola tilbage til Paris og indkalde Florian Thauvin som erstatning.
Men den forklaring møder nu modstand fra PSG, der i et opslag på det sociale medie X afviser, at spilleren skulle have en kronisk skade.
Klubben skriver, at de var “forbløffede” over forbundets pressemeddelelse og understreger, at de lægelige oplysninger, som blev delt inden landsholdssamlingen, ikke indeholdt noget om en vedvarende skade.
Klub og landshold i åben uenighed
PSG pointerer, at man forud for samlingen sendte en fuld medicinsk rapport til det franske landshold, og at der her ikke var nævnt noget om længerevarende problemer efter kampen mod Atalanta.
Klubben fremhæver desuden, at lægelig tavshedspligt bør respekteres “til gavn for alle parter”.
Fra landsholdets side lyder det, at beslutningen om at fritage Barcola blev truffet efter en lægekonsultation i Clairefontaine, hvor holdlæge Franck Le Gall konkluderede, at spilleren havde en kronisk belastningsskade.
Thauvin tilbage på landsholdet
Som følge af afbuddet er Florian Thauvin blevet indkaldt som erstatning.
Thauvin, der i øjeblikket spiller for Lens, får dermed sit comeback på landsholdet efter seks års fravær.
Frankrig møder Aserbajdsjan i Paris den 10. oktober og Island i Reykjavik tre dage senere.
Om Bradley Barcola når at blive klar til PSG’s næste kamp, er endnu uklart, men uenigheden mellem klub og forbund tyder på, at sagen næppe er slut.
Mest læste

Loading