shutterstock 2268408373

Rasmus Højlund er landet i Manchester United

Fodboldaug. 01 2023, 15:34

En officiel bekræftelse af skiftet begynder at nærme sig. Rasmus Højlund er nemlig ankommet til Manchester.

Længe har der været rygter om, at Rasmus Højlund forlader Atalanta til fordel for Manchester United. Den anerkendte transferjournalist Fabrizio Romano har allerede bekræftet, at skiftet kommer til at finde sted.

Han meddeler også på Twitter, at den danske angriber er landet i Manchester tirsdag. Sandsynligvis vil han gennemføre sit lægetjek, inden han senere kan skrive under på en kontrakt med den engelske klub.

Inden han kan sætte sin underskrift på papiret, er det naturligvis et krav, at han består sit lægetjek. Sandsynligheden for, at han ikke gør det, er dog meget lav.

Ifølge Ekstra Bladet har de to klubber været i meget intense forhandlinger. Mediet rapporterer desuden, at det har taget to hele dage at nå til enighed om de sidste personlige detaljer.

Lørdag aften blev Højlund enig med United om en femårig aftale med option på yderligere en sæson. Desuden indgik de to klubber en aftale om en handel, der har en værdi på 72 millioner pund. Det svarer til 626 millioner kroner.

Ikke hele beløbet skal betales på én gang, da i alt 8 millioner pund er bonusser. Derfor afhænger betalingen af disse, hvordan den 20-årige angriber klarer sig som United-angriber.

Ekstra Bladet skriver, at Højlund og United-træner Erik ten Hag mødtes for en måned siden. Siden da har de ikke haft behov for at mødes, da begge parter har følt sig sikre på hinanden.

Når han skriver under på sin kontrakt, kan han ikke kun glæde sig over at være Manchester United-spiller.

Den unge angriber kan også bryste sig af at være Danmarks dyreste fodboldspiller. Det er en rekord, som Joachim Andersen i skrivende stund er indehaver af. Højlund-handlen overgår dog salget af Andersen markant.

Mest læste

Mest læste