rasmus hojlund christian eriksen

Rasmus Højlund og Christian Eriksen hylder holdkammerat

Fodboldjan. 13 , 8:08

Rasmus Højlund og Christian Eriksen har ikke holdt sig tilbage med at hylde deres holdkammerat Altay Bayindir efter den tyrkiske målmands imponerende præstation i Manchester Uniteds FA Cup-sejr over Arsenal.

Bayindir blev kåret til kampens spiller, efter han leverede en række afgørende redninger, og det har fået de to danskere til at tage til tastaturet på Instagram.

Højlund viste både humor og beundring, da han skrev: "Jeg har lært, at 'hayvan' betyder bæst på tyrkisk, så der er kun et opslag, der er muligt: Mød kampens bæst," sammen med et billede af Bayindir, der stolt poserede med prisen som kampens spiller.

Opslaget har fået stor opmærksomhed blandt fans, der har rost både Højlund for sin støtte og Bayindir for hans præstation. Opslaget har i skrivende stund knap 400.000 'likes' på ni timer.

Christian Eriksen fulgte op med sin egen hyldest og delte et opslag, hvor han fremhævede Bayindir som en vigtig brik i sejren. Selvom Eriksen ikke selv var på banen, understregede han, hvor meget Bayindir betød for holdets præstation i søndagens FA Cup sejr mod Arsenal.

To straffesparksredninger

Bayindir havde stor andel i Uniteds sejr, da han reddede Martin Ødegaards straffespark i det 72. minut, efter Harry Maguire begik et klodset straffespark. I straffesparkskonkurrencen reddede den store tyrker Kai Havertz forsøg fra de 11 meter og den redning sikrede United videre avancement i FA Cuppen.

Altay Bayindir, der blev hentet til Manchester United fra den tyrkiske storklub Fererbahce i sommeren 2023, har ikke haft mange muligheder for at vise sit værd som reserve for André Onana. Men i opgøret mod Arsenal beviste han sin kvalitet med en solid indsats, der gav holdet den nødvendige tryghed bagtil.

Denne slags opbakning fra holdkammerater som Højlund og Eriksen understreger det stærke sammenhold i United-truppen, hvor spillere på tværs af kulturer og roller hylder hinandens bidrag. For Bayindir er det en anerkendelse, der kan booste selvtilliden fremadrettet og måske åbne døren for flere muligheder i startopstillingen.

Mest læste