14992917449471

Real Madrid fyrer holdlægen efter seneste Arda Güler-skade

Fodboldnov. 13 2023, 13:17
Real Madrid har truffet en stor beslutning. Den spanske klub har valgt at sige farvel til den mangeårige læge, Niko Mihic.
Søndag er det kommet frem, at Real Madrid har valgt at sige farvel til Niko Mihic. Han har været tilknyttet som læge i den spanske klub i mange år, men nu er det slut.
Det skriver den spanske avis Marca.
Mihic har haft rollen som leder af lægestaben i Real Madrid siden 2017. Her blev han hentet ind som afløser for Dr. Olmo, som selv besluttede sig for at stoppe.
I de seneste måneder er der dog blevet sået tvivl om hans praksis. Blandt andet har flere af klubbens spillere stillet spørgsmålstegn ved ham. Nu viser det sig, at det samme gør sig gældende for dele af personalet.
Carlo Ancelottis tropper har i denne sæson været hårdt ramt af skader. Blandt andet har de været nødt til at klare sig uden Eder Militao og Thibaut Courtois. De er begge ude i lang tid efter at have pådraget sig korsbåndsskader.
Men ifølge Marca er det Mihics håndtering af den unge Arda Güler, som har resulteret i klubbens beslutning om at fyre ham.
arda gucc88ler
Foto: Arda Güler / Real Madrid
Den tyrkiske stjerne har endnu ikke været på banen for den spanske klub. Han blev hentet til klubben med en skade denne sommer, men har siden da været ramt af hele to tilbageslag.
Det har skabt stor utilfredshed, som har ført til en dårlig stemning mellem ledelsen og lægestaben. Derfor blev der i sidste ende truffet en beslutning om at sige farvel til Mihic. Det lyder også, at han er blevet fyret med øjeblikkelig virkning, hvorfor han er ude af klubben allerede.
Mest læste