Ronaldo forbereder sig på en ny rolle og løfter sløret for ambitioner, der kan ændre landets fodboldlandskab.
Den brasilianske fodboldlegende
Ronaldo Nazario forbereder sig angiveligt på at stille op til det kommende præsidentvalg i det brasilianske fodboldforbund (CBF).
Ifølge avisen Lance vil Ronaldo udfordre den nuværende præsident Ednaldo Rodrigues, der sidder på posten indtil marts 2026, men valget forventes afholdt allerede i 2025.
Ronaldo beskrives som en populær skikkelse i brasiliansk fodbold, og han kan blive en stærk kandidat i valgkampen.
Hans erfaring som ejer af klubber som Cruzeiro og Real Valladolid fremhæves som en del af hans kvalifikationer.
Planer om at hente Guardiola
E´´n af Ronaldos store ambitioner, hvis han vinder valget, er at tiltrække Pep Guardiola som Brasiliens landstræner fra 2026.
Guardiola, der ellers har afvist rygter om interesse for jobbet, kan blive en nøglefigur i Ronaldos strategi for at løfte landsholdet.
Det brasilianske fodboldforbund har tidligere afvist muligheden for at ansætte Guardiola under Rodrigues’ ledelse, men Ronaldo menes at ville bringe ny dynamik og ambition til posten.
Ronaldos plan vil inkludere en betydelig investering på over 300 millioner kroner om året for at sikre Guardiolas engagement.
Guardiola, der i øjeblikket er manager for Manchester City, har kontrakt indtil 2025, hvilket betyder, at et skifte til landsholdsfodbold i 2026 snildt kunne passe ind i hans karriereplaner.
En ny æra for brasiliansk fodbold?
Ronaldo, der lagde støvlerne på hylden i 2011, har brugt det sidste årti på at opbygge en stærk profil som leder og ejer i fodboldverdenen.
Hans kandidatur repræsenterer en ny mulig retning for brasiliansk fodbold, hvor ambitionen er at genetablere landsholdet som verdens førende.
Mens Rodrigues muligvis stiller op til genvalg, står Ronaldo klar til at udfordre den eksisterende ledelse med en vision om at bringe innovation og globalt samarbejde ind i det brasilianske fodboldforbund.
Uanset udfaldet har Ronaldos indtræden i valgkampen skabt store overskrifter og løfter om spændende tider for brasiliansk fodbold.