Ryan Reynolds har holdt sit løfte til Wrexhams største rival Notts County, efter deres sejr over Boreham Wood i semifinalen. Havde tingene udfoldet sig på en anden måde, kunne det nemt have været Notts County, der var blevet National League-mestre. Dermed ville de også have sikret sig den eneste direkte oprykningsplads til Football League.
Ben Fosters redning af straffesparket i de døende minutter i kampen mellem Wrexham og Notts County, var helt altafgørende i kampen om titlen.
Magpies sluttede den ordinære sæson af med 107 point, hvilket ville have været nok til at vinde titlen i de fleste andre sæsoner, men ikke denne.
Reynolds har gjort det klart, at der bør være mere end én automatisk oprykningsplads til League Two. Han mener at det skal ændres i fremtiden.
Den kendte skuespiller, der er medejer af Wrexham, har flere gange rost Luke Williams' tropper.
Reynolds har endda lovet, at han vil støtte gennem slutspillet, hvor de sikrede sig en plads i semifinalen. Og nu ser det ud til, at han har holdt sit løfte, skriver Sportbible.
Søndag var County involveret i en meget dramatisk kamp mod Boreham Wood, som de endte med at vinde - og Reynolds har delt en video af deres fejring af sejren.
Ved halvleg var de bagud med 2-0, men formåede at reducere med et enkelt mål. Derefter brændte de et straffespark, men det betød ikke, at de gav op. På kampens sidste chance endte Aden Baldwin med at score sit andet mål.
Dermed blev kampen sendt i forlænget spilletid. Det lignede, at de skulle videre til en straffesparkskonkurrence, men sådan gik det ikke.
Langt inde i den forlængede spilletid, sendte Jodi Jones bolden i nettet, hvilket fik publikum til at gå amok. Det sikrede nemlig County sejren samt en billet til kampen mod Chesterfield på Wembley.