Der har været rygter om, at Manchester City har udset en ny træner. Nu udtaler Pep Guardiola sig for første gang. På det seneste har der været rygter om, at Manchester City allerede har udset sig en afløser for Pep Guardiola.
Angiveligt skulle Pep Guardiola selv have fortalt Brighton-spillerne, at træner
Roberto De Zerbi bliver den næste manager i Manchester City.
Den italienske træner har gjort et godt stykke arbejde, efter at have taget over efter Graham Potter for et år siden. Blandt andet lykkedes det ham for første gang i klubbens historie at føre dem til europæisk fodbold.
Lørdag eftermiddag skal Brighton en tur forbi Etihad, hvor de tørner sammen med City. Det sker efter rygter om, at De Zerbi potentielt kan erstatte Guardiola i fremtiden.
Ifølge The Telegraph talte Guardiola med flere Brighton-spillere i tunnelen, da City spillede på Amex Stadium i maj. Her skulle han angiveligt have nikket i retning af De Zerbi og sagt: 'Det er den næste Man City-manager'.
Guardiola har nu udtalt, at han ikke selv mindes at have sagt noget i den retning. Dog forklarede han, at han er stor fan af Brighton-træneren.
"Det husker jeg ikke. Måske har jeg dårlig hukommelse, men jeg er sikker på, at Roberto kan træne på ethvert hold rundt om i verden. Jeg er ikke i tvivl," sagde han ifølge Metro.
"Jeg kan ikke huske, at jeg skulle have sagt det til spillerne. Jeg kan huske, at jeg udtalte mig om - en eller to kampe inde - at opretholde managere. Men jeg kan ikke huske, at jeg har sagt det."
"Det er ikke min sag. Hvis bestyrelsesformanden spørger om min mening, vil jeg give min mening, men det er ikke min sag. Jeg er ikke sportsdirektør. Det er ikke mit ansvar at sige, hvad der er rigtigt eller forkert."