herfoelge

Stor dusør udloves: Hvem har stjålet Danmarksmestrenes pokal år 2000?

Fodboldnov. 16 2023, 14:41
Deres mesterskabspokal fra 2000 er forsvundet, hvilket har fået klubben til at udlove en stor dusør.
I Herfølge Boldklub har man alle klubbens pokaler låste inde i et skab. Alligevel mangler de en af deres pokaler. Tilbage i 2000 blev klubben Danmarksmestre, men de har ikke længere en pokal til at bevise dette.
Siden klubbens grundlæggelse i 1921 har man samlet og udstillet deres pokaler i et skab. Det har altid været aflåst, men alligevel har en ubuden gæst fået adgang til det.
En af de pokaler, som de fleste i klubber husker bedst, er en lille DBU-pokal fra 2000. Den blev Herfølge Boldklub overrakt i forbindelse med, at de blev kåret som Danmarksmestre samme år.
Klubbens formand, Kim Konradsen, er af den opfattelse, at tyven må have en nøgle. Det skyldes, at der ikke er blevet registreret forsøg på indbrud.
"Det ene er selvfølgelig ærgrelsen over, at nogen stjæler pokalen, men et mysterium for os er også, at tyven tilsyneladende har haft en nøgle, da der ikke er tegn på at skabet er brudt op. En nøgle vi igennem noget tid har forsøgt at finde uden held," siger han til SN.dk.
Herfølge Boldklub vil rigtig gerne have pokalen hjem igen, da den har stor affektionsværdi for dem. Derudover har den også en værdi på omkring 40.000 kroner, hvorfor de ikke har råd til at købe en ny pokal.
Af disse årsager er klubben også villig til at gå langt for at få pokalen igen. Sagen er derfor blevet meldt til politiet, som har været forbi og tage aftryk.
"Vi håber det fører til en opklaring, men for ikke bare at “sidde på hænderne” vil vi nu også prøve at sprede budskabet så langt ud vi kan. Derfor udlover vi nu en dusør på 5.000 kroner til den, der måtte have informationer, der kan opklare sagen og give os pokalen tilbage," siger klubformanden også.
Mest læste