Det hører sig til sjældenhederne, at en tidligere Superliga-topscorer beslutter sig at vende hjem efter seks år i udlandet.
Selvom det ikke er en nyhed, der bliver serveret hver dag, er det netop hvad der er sket.
Ifølge B.T. har
Marcus Ingvartsen besluttet at skifte Mainz ud med
FC Nordsjælland, som har købt ham for 22 millioner kroner.
"Jeg håber at kunne bidrage med et højt niveau og forhåbentlig score en masse mål, og derved hjælpe klubben med at fortsætte den flotte udvikling den er i," siger han til klubbens hjemmeside.
Den 27-årige spiller havde ellers to år tilbage af sin kontrakt med den tyske klub. Alligevel er det lykkedes for FC Nordsjælland at hente deres tidligere topscorer retur til Danmark.
FCN viste sig at være et godt fundament for Ingvartsen, da han her kunne udvikle sig, inden han drog videre til udlandet. Nu er han klar til at vende tilbage til klubben, der har bragt sig selv i en gunstig position med en andenplads.
Ingvartsen havde sin bedste sæson målmæssigt tilbage i 2016/17-sæsonen, hvor det lykkedes ham at bidrage med hele 23 mål for FCN. Det er en målform, som han ønsker at genfinde, efter sit skifte retur til klubben.
Siden sit skifte væk fra FCN, har han været forbi flere klubber i Europa, hvilket tæller Genk, Union Berlin og Mainz.
"Det er helt fantastisk at kunne byde Marcus hjem til FC Nordsjælland efter seks år i udlandet, hvor han har vist, hvilke kvaliteter han besidder. Det har vi fulgt med igennem alle hans år i belgisk og tysk fodbold, så da vi sad og kiggede på forstærkninger frem mod den kommende sæson, var hans navn selvfølgelig øverst på listen," siger sportschef Jan Laursen.