Thomas Frank har i snart syv år været en central figur hos Brentford FC, og hans indflydelse på klubben kan næppe undervurderes.
Thomas Frank overtog cheftrænerrollen i oktober 2018 da den daværende cheftræner Dean Smith smuttede til Aston Villa. Siden da, har Frank blot ført klubben til Premier League fra Championship, men også cementeret Brentfords status som en etableret del af Englands bedste række.
Men selv de mest stabile partnerskaber må på et tidspunkt ophøre, og klubbens fodbolddirektør, Phil Giles, ved, at Frank en dag vil søge nye udfordringer.
I et interview på klubbens hjemmeside indrømmer Giles, at det bliver en svær opgave at finde en værdig afløser, når den tid kommer. Alligevel insisterer han på, at klubben må se fremad og tage udfordringen som en del af gamet.
"Jeg forventer, at det bliver svært, men vi bliver jo nødt til at gøre det," siger Giles med henvisning til de mange gange, Brentford har måttet erstatte nøglespillere.
Giles drager paralleller til tidligere udskiftninger på spillerfronten, hvor profiler som Ollie Watkins og Ivan Toney forlod klubben til større adresser. Watkins blev solgt til Aston Villa, mens Toney tog til Al-Ahli i Saudi-Arabien, og Brentford har gang på gang vist evnen til at rekruttere og udvikle nye stjerner.
Ifølge Giles er det samme princip gældende, når man på et tidspunkt skal finde en ny mand til trænerbænken.
"Nogle gange kan man overtænke det," siger Giles og understreger, at det vigtigste er at finde den rette kandidat, der kan fortsætte klubbens positive udvikling.
Frank har stået i spidsen for Brentford i imponerende 297 kampe, og hans betydning rækker langt ud over resultaterne på banen. Hans lederskab og taktiske evner har skabt en kultur og en identitet, som både spillere og fans har taget til sig.
Brentfords evne til at konkurrere med større klubber, samtidig med at de fastholder en tydelig transferstrategi og udvikler unge talenter, kan i høj grad tilskrives Franks filosofi.
Selvom Brentford på et tidspunkt skal tage afsked med Frank, lader det til, at klubben allerede nu forbereder sig mentalt på det næste kapitel. Brentford har vist, at de kan håndtere modgang og forandringer, og når den tid kommer, vil de stå klar til at fortsætte rejsen – med eller uden Thomas Frank på sidelinjen.