AGF sikrede sig søndag bronzemedaljer til hele truppen, og det er især træner Uwe Röslers fortjeneste. Der var rigtig god stemning på stadion i Aarhus, da det stod klart, at AGF havde sikret sig en tredjeplads i Superligaen.
De mange fremmødte tilskuere jublede, men deres positive tilråb var især rettet mod én mand. På ganske kort tid er
Uwe Rösler nemlig blevet en populær mand i Aarhus.
I løbet af en kort periode, har han formået at forvandle AGF fra at være en nedrykningskandidat i sidste sæson, til at have sikret sig bronzemedaljerne i denne.
Aarhus-klubben har i høj grad formået at imponere i denne sæson. Det kom især til udtryk i forårets mesterskabsspil, hvor det kun blev til to nederlag.
Derfor har Rösler formået at rykke AGF derhen, hvor klubben mener, at den hører til. De befinder sig nu i toppen af den danske Superliga.
Rösler har på kort tid skabt noget af et mesterstykke med AGF, som har et stærkt fundament, der kan arbejdes videre på. Derfor er der sandsynligvis endnu højere ambitioner forud for næste sæson.
Denne sæsons bronzemedaljer er et klart signal om, at Rösler er den rette mand at have i trænerstolen i Aarhus. Derfor har han også fået stor ros af direktør Jacob Nielsen.
"Det her er Uwes bronzemedaljer. Det er stort set ene og alene hans fortjeneste. Det er et fantastisk arbejde, han har leveret i denne sæson," sagde han til Ekstra Bladet.
"Frederik Tingager, Nicolai Poulsen og Patrick Mortensen har tidligere spillet bronzemedaljer til os. Dem har han gravet op igen. De var halvt begravede, da vi sluttede som nummer ti i sidste sæson. De skylder Uwe en stor tak."