I den norske PostNord-liga, udspillede sig en dramatisk kamp om førstepladsen og direkte oprykning til OBOS-ligaen mellem Lyn og Egersund.
Sæsonafslutningen i den norske 2. division blev en højspændt affære.
Før den sidste runde lå Lyn 1896 FK og Egersund (EIK) begge med 59 point, men Lyn havde en dårligere målscore med fem mål.
Deres håb om oprykning var afhængig, at Egersund skulle tabe point i deres kamp mod Vard Haugesund eller at Lyn skulle levere et imponerende comeback men en storsejr over Fram Larvik.
Lyn vandt deres kamp med hele 10-1, hvoraf syv mål blev scoret i anden halvleg.
Men Jan Halvor Halvorsens mandskab stod over for et problem, da Egersund også scorede flittigt i deres kamp mod Vard Haugesund.
Egersund vandt 5-0 og sikrede dermed oprykning til OBOS-ligaen (danske version af NordicBet Liga) med et enkelt mål bedre i målforskellen.
Egersunds 8-1 sejr over Vålerengas andethold i den forrige runde viste sig at være afgørende for udfaldet i toppen af gruppe 1 i PostNord-ligaen.
Lyn skal nu gennem kvalifikationsspil, hvis de ønsker at avancere til OBOS-ligaen næste år.
De møder tabellens nummer to fra afdeling to, Tromsdalen og vinderen af denne duel skal møde det tredjesidste hold i årets OBOS-liga over to kampe.
Lyn rykkede ned fra Eliteserien i 2009 og året efter gik klubben konkurs, hvilket resulterede i et liv på femte niveau (4. division).
Siden da har Lyn-miljøet arbejdet hårdt for at kæmpe sig opad igen.